Ubberupbaren er vores bud på et dejligt snack-måltid. Den er altid populær på højskolen blandt eleverne og er velegnet både som mellemmåltid midt på dagen og som dessert.

Antal: Ca. 20 stk.
Forberedelsestid: 30 min
I køleskab: 2 timer

Det skal du bruge:

30 g       honning
100 g     mandel
50 g       banan
15 g        kokosmel
30 g       kakaopulver (fedtfattig)
100 g     havregryn
50 g       tørrede rosiner/dadler
1 stk.      hel vaniljestang
0,5 dl     æblejuice

Sådan gør du:

  • Smelt honningen i en gryde over svag varme.
  • Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.
  • Hæld alle ingredienser undtagen æblejuice i en foodprocessor sammen med den smeltede honning.
  • Blend det til en fast masse og hæld æblejuice i undervejs.Massen må ikke blive for våd og blød.
  • Hæld massen ud på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir oven på.
  • Pres på dejen med et skærebræt eller rul med en kagerulle til du får en plade 1-1,5 cm tyk.
  • Stil pladen på køl et par timer. Gerne til dagen efter.
  • Skær pladen ud i stykker der vejer ca. 20 g.
  • Barrene kan fryses eller opbevares i en boks i køleskabet i 1 uge.

Tip

Banan kan evt. udelades og erstattes med lidt mere tørret frugt eller juice. Massen kan også trilles til kugler, der kan spises som dessert.

Næringsindhold i Ubberupbaren:

Energi pr. 100 g – 1 portion = 40 g

Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 325 10 14 41 6,5
Pr. stk. (20 g) 66 2 2,75 8,5 1,25

Bliv inspireret af vores andre opskrifter i Kogebogen 2, 3 eller 4