17/03/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , ,

Det populære Ubberup-rugbrød

Af Hanne Olsen, køkkenleder

De fleste af os er vilde med hjemmebag, men nogle gange kan det virke både besværligt og alt for tidskrævende at gå i gang med selv – ikke mindst når det gælder rugbrød. Men… hvis du har en god opskrift – og den får du her – så er du allerede godt på vej.
“Men hvad med surdejen?” tænker du så…
Måske er det netop nu, du har tid til at skabe nye vaner og starte din egen surdej – som også kan bruges til andet end rugbrød. Så første gang du bager dette rugbrød, og ikke har en surdej at starte med, skal du blot tilsætte 15 g gær ekstra. (Eller måske kender du en, der har en surdej, du kan få en skefuld af, som du kan dyrke videre på).
Har du børn, er det også sjovt for dem at være med til både at dyrke surdej og bage rugbrød.

Opskriften på dette populære Ubberup-rugbrød er i øvrigt en af mange skønne opskrifter fra Kogebogen 3, som du kan købe ved at klikke HER
God fornøjelse!

Det skal du bruge:

400 g         knækkede rugkerner
400 g         groft rugmel
400 g         hvedemel
300 g         blandede frø (fx solsikke, græskarkerner, hørfrø, sesam, nødder, mandler)
2 spsk       groft salt
2 spsk       maltmel (købes hos specialkøbmænd eller i helsekostforretning)
30 g           brun farin
12 dl          vand
5 g             gær (15 g, hvis du ikke har en surdej)
400 g         surdej

Sådan gør du:

  • Rør gæren ud i vandet
  • Tilsæt øvrige ingredienserne og rør sammen til en lind, grødagtig dej
  • Tag 400 g dej fra til surdej til næste bagning og stil den i køleskabet i en lukket beholder (Den kan holde sig i cirka to uger)
  • Fordel resten af dejen i 2 velsmurte rugbrødsforme
  • Lad brødene hæve koldt i mindst 12 timer, evt. i køleskab
  • Bages ved 185 grader i ca. 1 time
  • Vend rugbrødene ud på en bagerist og bank let i bunden af rugbrødet, lyder det hult er det færdigbagt
  • Lad brødene køle af og opbevar dem i en pose

Vidste du at:
Maltmel er med til at give rugbrødet den karakteristiske brune farve og en lidt bitter smag

TIP:
Hvis du har et stegetermometer, kan du under bagningen måle kernetemperaturen i brødet, som skal være 97 grader i et rugbrød

  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 225 6,5 7 36 4,5

 

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Det populære Ubberup-rugbrød
16/03/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , ,

Stå fast på det, der virker for dig

Hvad er sundt, og hvad er usundt? Det kan være svært at finde rundt i og faktisk kan de mange sundhedsmyter komme til at fastholde dig i at leve usundt

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san

”Det kan jo snart være lige meget, hvad man spiser, for om lidt finder videnskaben ud af, at det, der først var sundt, lige pludselig ikke er det alligevel!”
Kender du det, at forvirringen omkring sundt og usundt er så massiv, at du til sidst giver fortabt og bare gør, som du plejer?
Er du tilfreds med den situation, så behøver du ikke læse videre – hvis du stadig drømmer om at finde et sundt fodfæste, så læs med her.

Den onde cirkel

Jeg arbejder med at hjælpe mennesker med at ændre på de vaner, der fastholder dem i ikke at kunne leve det liv, de drømmer om. En af mine elever kom med et godt eksempel på, hvor skrøbelig en vaneændringsproces kan være. Hun havde besluttet, at hun ville have mere energi om aftenen, så hun kunne bruge tid på nogle af de hobbyer, der tidligere havde givet hende stor glæde. Hun havde spottet et mønster, hvor hun efter arbejde følte sig træt og derfor tog en lur på sofaen. Luren blev tit meget længere, end hun havde planlagt, og når hun vågnede, var hun helt rundtosset og gik direkte i slikskuffen for at vågne. Hun fik dårlig samvittighed og skældte sig selv ud over ikke at kunne tage sig sammen, og til sidst var hun så træt af al den surhed, at hun måtte sætte sig med en god film og noget chokolade. Når hun gik i seng, lovede hun sig selv, at i morgen skulle det være anderledes – men næste dag startede det hele bare forfra som i en ond cirkel.

Indflydelsen udefra

I en samtale med mig fandt hun frem til, at hun faktisk havde brug for en pause og noget at spise direkte efter arbejde. Derfor aftalte vi, at hun skulle hun prøve forskellige ting for at se, hvad der bedst gav hende overskud til sine hobbyer.  Se listen i bunden af artiklen
Hun gik i gang med at eksperimentere, og sideløbende skrev hun ned, hvad hun tænkte, oplevede og følte. Til vores næste session kom hun glædesstrålende og fortalte, hvordan hendes lyst til at være kreativ vendte tilbage, når hun lyttede til sin krops behov. Hendes største udfordring var dog, at hun havde mødt meget skepsis fra sine venner og kollegaer, om hvorvidt det mad, ’den der diætist’ havde anbefalet, virkelig kunne være sundt? Flere havde spurgt, om hun ikke skulle på en sukker-detox, fordi hun nok var afhængig af sukker – eller hun burde tælle kalorier. Og hun måtte indrømme, at hun faktisk var begyndt at tvivle lidt på det, jeg havde vejledt hende til.

Stå fast – lyt til dig selv

Som ved et trylleslag blev alle hendes succesfulde erfaringer altså erstattet med tvivl, der nær havde sendt hende tilbage i sit gamle mønster, hvor hun var drænet og uden overskud. Og det er det, der ofte sker, når vi prøver at ændre sundhedsvaner og glemmer at lytte til os selv.
For sundhed handler om balance, den er hverken sukkerfri eller sukkerfyldt. Sundhed lytter til, hvad kroppen har brug for: pause, søvn, energi, nærvær. Vi ved godt, når vi har valgt det, der kun virker på den korte bane (en lang lur om eftermiddagen) og det, der virker på den lange bane (at holde os vågne), kommer til at føles som en straf. Når vi derimod individuelt tilpasser det, der virker på den lange bane (f.eks. et kort hvil), kommer det til at føles omsorgsfuldt, fordi det gør dig godt.
’Farligst’ er derimod de mennesker, der tvivler på din dømmekraft. Hvis du tør lytte til dig selv, ved du godt, hvad du har brug for, længes efter og frygter. Stå fast på det, der virker for dig og som giver dig energi og glæde, for netop på den måde får du succes med dine nye vaner.

Herunder kan du se den liste, vi arbejdede med. Har du også brug for mere energi om aftenen, så prøv, om ikke der er nogle af disse efter-arbejde-ting, der også virker for dig :-)

Få energi om aftenen
– hold en opladningspause

·       Powernap i 15 min. Sæt en alarm til

·       Yoga

·       Gåtur med en spændende podcast eller roman i ørene

·       Chai-the med en flødebolle

·       En æggemad med mayo, tomat og løg

·       En portion yoghurt med frugt og drys

 

 

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Stå fast på det, der virker for dig
26/02/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Pastasauce med linser – vegetarfavorit

På hvert ophold får eleverne mulighed for at prøve livsstilen ‘at være vegetar’ i to uger (altså dem, der ikke er det i forvejen), og denne Pastasauce med Linser er en af de helt store favoritter. Hold 59, som er dette vinterhold, fik den serveret med bl.a. squashspaghetti, fuldkornsspaghetti og auberginesalat.
Vil du med på Hold 60 og smage vores køkkens mange lækre vegetarretter, så TILMELD DIG HER

Til 4 personer

Det skal du bruge:

200 g                  røde linser
150 g                  løg, i tern
4-6 fed               hvidløg, finthakkede
2 spsk.               olie
150 g                  gulerødder, i små tern
150 g                  peberfrugt, i små tern
150 g                  knoldselleri (eller anden rodfrugt), i små tern
2 ds                    hakkede tomater
1 spsk.                sambal olek
1 ds (140 g)         koncentreret tomatpure
1 spsk.                basilikum, tørret
1 spsk.                oregano, tørret
4 dl                     grøntsags-bouillon
2 spsk.                balsamicoeddike
salt, peber
evt. chili

Det skal du gøre:

  • Varm olien op i en gryde
  • Tilsæt løg og hvidløg og lad dem stege i olien, til de bliver klare
  • Tilsæt alle grøntsagerne, hakkede tomater, tomatpure, basilikum, oregano, og krydr med salt og peber
  • Læg låg på gryden og lad grøntsagssaucen simre i ca. 20 min
  • Tilsæt linserne og lad dem koge med til de er møre, ca. 20 min
  • Tilsæt evt. lidt ekstra grøntsagsbouillon, hvis saucen virker tør
  • Smag grøntsagssaucen til med balsamicoeddike og evt. salt og peber
  • Vil du have en stærk grøntsagssauce, kan du tilsætte lidt friskhakket chili eller chilipulver

Retten indeholder i alt 1400 g grønt.

Serveringsforslag:
Kan serveres med squashspaghetti eller fuldkornsspaghetti, parmesanost og en fyldig salat.

TIP:
Tøm grøntsagsskuffen: Alle rodfrugter kan bruges i grøntsagssaucen. Skær tomater, der trænger til at blive brugt, i tern og erstat dåsetomaterne med dem.

  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 70 3,5 2 9 2

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Pastasauce med linser – vegetarfavorit
17/02/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Bliv ven med din viljestyrke

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san

Når vi taler om sundhed, er viljestyrke ofte noget, vi forbinder med noget negativt. Noget kun ’de særligt heldige’ er i besiddelse af. Men sandheden er, at det er en kognitiv funktion, vi alle har

Forleden var vi en gruppe ude på Røsnæs for at vinterbade. Flere af eleverne havde aldrig prøvet at dyppe deres krop i et iskoldt vinterhav, og stemningen i bilen var mildest talt til den skeptiske, let hysteriske side. Flere var da også i tvivl, om de overhovedet skulle i vandet og skubbede deres beslutning foran sig. Men da vi ankom til badebroen, ændrede stemningen karakter, og eleverne blev i stedet fokuserede på, hvordan det hele skulle foregå med omklædning, dyp og den efterfølgende sauna. Efter første dyp sad vi i saunaen, og snakken gik livligt om kolde tæer, og om hvordan det næste dyp skulle gribes an. Stemningen var gået fra højspændt til arbejdsom. Vi hjalp hinanden med at holde håndklæder, og der blev automatisk gjort plads til dem, der havde brug for at komme hurtigere op end andre. Bagefter sad vi i den tilhørende udestue med vores eftermiddagskaffe og nød udsigten over havet. Stemningen var rolig og let brusende. ’Jeg føler mig SÅ i live’, var der en der sagde, og en anden: ’Jeg føler mig som nyfødt’. Så hvad er det, der sker – og hvordan hænger det sammen med viljestyrke?

Viljestyrke er evnen til at vælge, beslutte og styrken til at sætte i gang. Viljestyrke kan få dig til, at gøre ting, der tjener et højere formål, men som du ikke umiddelbart har lyst til – f.eks. at springe i det iskolde vand eller spise grøntsager.

Når du modsat har et ønske om at spise mindre mad, kage, slik eller chips, så har du tre muligheder:

  1. Du kan bruge kognitiv kontrol og fornuft til at holde dig selv i kort snor
  2. Du kan arbejde kognitivt med at få naturligt mindre lyst til at spise for meget, så du ikke behøver kontrollere dig selv
  3. Eller du kan træne din viljestyrke til at kunne sætte sunde aktiviteter i gang, der kan blive til vaner

Den første metode er den, alle slankekure bygger på, hvor udsagn som: ’Luk munden og let røven’ og stammer fra. Her er det kostplaner, der dikterer, hvad og hvor meget du MÅ spise og gør brug af kalorietælling og/eller strikse regler. Strategien er at fjerne fristelser og forberede alle dine måltider, så du kan kontrollere og styre, hvad du spiser.
Kognitiv kontrol er dog ikke særlig effektiv til at styre vores adfærd, når vi er trætte, stressede eller på anden måde følelsesmæssigt ude af balance. Og når vores kognitive kontrol er svækket, tager vores gamle vaner over, hvor energitæt mad som kage og chips på den korte bane føles rart.
Den anden metode handler om at træne dig selv i at få mindre lyst til den mad, du elsker (og måske bruger som quick fixes) ved at lære at spise mere mindfuldt og stoppe, når du har fået den fulde nydelse ud af måltidet – og dermed undgå at overspise.

Den tredje metode er, at træne din viljestyrke i forhold til at høste nye erfaringer med mad, du troede, du ikke kunne lide. På den måde kan du både overbevise dig selv om, at du kan det, du sætter dig for, og spise mad der umiddelbart er knap så tillokkende som slik og kage.
I et fællesskab, som f.eks. på Ubberup Højskole, hvor vores elever blandt andet udfordrer deres spisemønstre, kan du endda opleve at gå fra ikke at have lyst til grøntsager til pludselig at synes, at flere typer smager godt.
Viljestyrkemusklen er nu gået fra svag til stærk, og hvem ved: Måske vil du føle dig som en nyfødt.

Foto: Klaus Kokholm Petersen

 

 

Sådan kan du træne din viljestyrke med mad:

  1. Jeg vil gerne spise flere grøntsager
  • Til hvilke måltider vil du gerne spise flere grøntsager?
  • Hvilke grøntsager vil du gerne spise?
  • Hvor mange grøntsager vil du spise?
  • Hvordan skal de tilberedes?
  • Hvilke fordele er der for dig ved at spise grøntsager?
  • Hvilke ulemper er der for dig ved at spise grøntsager?
  1. Forberedelse
  • Hvornår skal du planlægge madlavning og indkøb?
  • Hvor skal du købe ind?
  • Har du brug for hjælp?
  • Er der noget, der skal forberedes?
  1. Kom i gang
  • Just do it!
  1. Evaluering
  • Vurder dit udbytte på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest
  • Vurder din indsats på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest
  • Var din indsats udbyttet værd på kort sigt?
  • Hvis nej, hvad kan du gøre anderledes næste gang?

Efter din evaluering starter du så forfra i træningsprocessen. Denne gang med udgangspunkt i dine nye mål, så du hele tiden bliver skarpere på det, du vil.

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Bliv ven med din viljestyrke
12/02/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Det vigtige (sunde) mellemmåltid

Af Bibi Kirkegaard

Mange af vores elever tror, når de tjekker ind på UBBERUP HØJSKOLE, at de kan se frem til mange uger med strenge madrestrektioner – og de bliver lidt overraskede over, at vi faktisk spiser 6 gange om dagen.
Udover 3 hovedmåltider, får vi også 3 mellemmåltider. Det gør vi, fordi sunde mellemmåltider er en vigtig del af sunde spisevaner – særligt, når man er i gang med en livsstilsændring.

Ikke nok med, at vi spiser mange mellemmåltider, så er Mellemmåltid også et fag på vores ugeskema, for det er selvfølgelig ikke ligegyldig, hvad et mellemmåltid består af. Derfor får eleverne mulighed for at være med i køkkenet, så de får inspiration til, hvad et sundt mellemmåltid kan bestå af.

Mellemmåltiderne har blandt andet til formål at forhindre, at vi bliver for sultne og kommer til at spise for store portioner til hovedmåltiderne – som traditionelt set er mere kalorietunge end mellemmåltiderne. Et mellemåltid kan bestå af mange ting, f.eks. et stykke frugt og en bolle, en portion skyr med friske bær, knækbrød med ost eller noget lignende.

Nogle gange skal et mellemmåltid også tilfredsstille den søde tand, som mange af os har. Så i denne uge var der UBBERUP-barer, konfektkugler og abrikoskugler på menuen – og vi tør vist godt lige sige, at begejstringen var stor – både blandt dem, der var med i køkkenet og alle de andre elever, som fik lækre, sunde snaks til aftensmellemmåltid.

Vil du prøve at lave vores lækre, sunde UBBERUP-barer, så får du opskriften herunder – og vil du lære at lave endnu flere lækre mellemmåltider i godt selskab, så tilmeld dig et af vores lange kurser.
Næste kursus begynder 14. april. Læs mere her: https://www.ubberup.dk/kurser/lange-kurser/foraarsholdet/

UBBERUPBAREN

Det skal du bruge:

30 g                 honning
100 g               mandel
50 g                 banan
15 g                 kokosmel
30 g                 kakaopulver, fedtfattig
100 g               havregryn
50 g                 tørret rosiner/dadler
1 stk.                vaniljestang
0,5 dl               æblejuice

Sådan gør du:

  • Smelt honningen i en gryde over svag varme
  • Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene af
  • Hæld alle ingredienser og den smeltede honning i en foodprocessor – tilsæt æblejuicen lidt ad gangen, mens du blender. Massen må ikke blive for våd og blød
  • Hæld massen ud på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir oven på
  • Læg et fast skærebræt ovenpå og pres til dejen er ca. 1-1,5 cm tyk
  • Stil på køl et par timer – gerne til dagen efter
  • Skær pladen ud i mundrette stykker, der vejer ca. 20 g
  • Barrene kan fryses eller opbevares i en boks i køleskabet i 1 uge

Tips:
Banan kan evt. udelades og erstattes med lidt mere tørret frugt eller juice.
Massen kan også trilles til kugler, der kan spises som dessert.

1 portion = 40 g

  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 325 10 14 41 6,5
Pr. stk. (20 g) 66 2 2,75 8,5 1,25

Find flere opskrifter på sunde, søde snacks i vores UBBERUP KOGEBØGER. Køb dem her: https://butik.ubberup.dk/

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Det vigtige (sunde) mellemmåltid
29/01/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Auberginesalat med edamamebønner

Af Hanne Olsen, køkkenleder på Ubberup Højskole

4 personer

Det skal du bruge:

250 g        aubergine
1 tsk         olie
Salt

200 g       cherrytomater, i halve
50 g          ruccola
100 g        butterbeans, kogte evt. fra dåse
150 g        edamamebønner (frost) optøet

Salaten indeholder 750 g grønt

Evt. lidt kapers eller kapersbær

Sådan gør du:

  • Skær auberginen i store tern, vend dem med olien eller bruge evt. en sprayolie
  • Drys med salt
  • Bage ternene i en varm ovn v. 220 grader i ca. 12 minutter
  • Afkøl auberginen
  • Bland alle ingredienserne sammen
  • Servér salaten som en frokostsalat eller som tilbehør til en hovedret
  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 60 3,5 1,5 5,5 3

Lav desuden nemt en Balsamico-glace som dressing til salaten

Det skal du skal bruge:

1,5 dl       mørk balcamico
75-100 g  honning

Sådan gør du:

  • Bland eddike og honning i en lille kasserolle
  • Lad det småsimre i ca. 10 minutter
  • Den skal koge ind, til der er ca. halvdelen tilbage
  • Husk at glacen bliver tykkere, når den bliver kold
  • Hæld den på et skoldet glas eller flaske og opbevar den i køleskab

OBS! Den er også skøn over bagte rodfrugter eller som et lille dryp til osten.

Vil du lave et lækkert brød til salaten, så prøv et sprødt Focacciabrød. Se opskriften HER

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Auberginesalat med edamamebønner
21/01/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har fået overskud til at drømme

Af Bibi Kirkegaard, kommunikationsmedarbejder

Igen i år har vi i samarbejde med ugebladet Ude og Hjemme lavet et tema til januars første nummer af bladet. Et tema, der handler om sund mad og vægttab – noget som ofte står øverst på listen hos mange, når det gælder nytårsforsæt.
I dette januar-tema 2020 er det Oline Eskebjerg, der fortæller sin personlige historie om, hvad et ophold på UBBERUP HØJSKOLE har betydet for hende – ikke kun i forhold til et vægttab, men i høj grad også i forhold til at få det bedre mentalt og slippe den angst, hun havde kæmpet med.
Netop det har vi meget fokus på her på højskolen: At det hele ikke bare handler om, hvor mange kilo man taber sig, men at man også har hele sig selv med i processen.
I dag er hun 25 kilo lettere og har fundet sin vej ud af den selvforstærkende cirkel, hvor hun dulmede angsten med mad.

Læs hele hendes historie – og få nogle af de mange lækre opskrifter, vi bruger her på højskolen, og som Oline er inspireret af i sin hverdag. Klik HER: OLINES PERSONLIGE UBBERUP-HISTORIE

På UBBERUP HØJSKOLE har vi stor erfaring med netop at hjælpe den enkelte elev med at komme i mål med de ønsker og drømme, de har – uanset om det handler om vægttab eller om at blive klogere på sig selv og sin fremtid.
Vil du vide mere om et ophold på UBBERUP HØJSKOLE, kan du læse om vores kurser her: https://www.ubberup.dk/kurser/
Du er også meget velkommen til at kigge forbi – vi vil utrolig gerne vise dig rundt på vores dejlige højskole. Ring og lav en aftale med os på tlf.  59 50 00 80

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Jeg har fået overskud til at drømme
20/09/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Alt du skal vide om kulhydrater

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

I mit arbejde som ernæringsvejleder og coach møder jeg tit en del forvirring om sundhed og vægttab ofte med udtalelser som: ”man skal da holde sig fra stivelse og kulhydrater”, ”bananer feder”, ”sukker er afhængighedsskabende på linje med stoffer”.

Udtalelser, der baserer sig på nyheder om publicerede studier på området, der trækker overskrifter, men som sjældent giver en dybere forklaring og dermed overlader fortællingen til den enkeltes fantasi.

Derfor florerer der mange holdninger om sukker og stivelse af mytelignende karakter. Problemet med denne form for historiefortælling er, at vi begynder at udskamme hinanden, når vi spiser fødevarer, som ud fra myterne siger, at vi lever livet farligt. ”Gud, spiser du sukker? Er du ikke klar over, at du bliver hyperaktiv, får rynker og tager på?”

Udtalelser som oftere fører til skam og overspisning end til sunde handlinger.

Kulhydratdebatten

Så hvad er op og ned i sukker – kulhydratdebatten? Kulhydrater bliver af mange opfattet, som usundt og noget, vi skal undgå. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Vil vi være sunde eller vil tabe os, skal vi spise færre kalorier, men vi skal stadig spise de kulhydrater, der er vigtige for vores trivsel.

Kulhydrater er en blandet landhandel af fødevarer lige fra sukker til grøntsager. Fællesnævneren for kulhydrater er kulstof, men derudover er de meget forskellige.

Sundhed og vaner

Til daglig har vi brug for nærende kulhydrater, som indeholder vitaminer, mineraler og fibre. Dem får vi fra grøntsager, frugt, fuldkorn og bønner.

De tomme kulhydrater som sukker, slik, kage og hvid pasta er ikke livsnødvendige, da de kun indeholder energi. Men de er ofte meget velsmagende og er tit dem, vi foretrækker, når vi skal hygge os. Sukker er ikke farligt eller giftigt, men vi kan hurtigt få for mange kalorier og blive oppustede af at spise for meget og for ensidigt.

I stedet for at blackliste disse fødevarer – hvilket kun gør dem mere attraktive – kunne en idé være at øve sig på at få nydelsen til at vare længere med mindre mængder og mere nærvær, når de spises.

Nogle af eleverne på Ubberup Højskole har indlagt chokoladepauser i deres dagligdag. Her spiser de et stykke chokolade et par gange om dagen. Når dagen er omme, har de spist to stykker chokolade i stedet for de 1-2 plader, som ellers kunne ryge ned på en aften.

Udfordringen med kulhydrater

Den største udfordring med kulhydrater er, at detailhandelen gør dem meget let tilgængelige for os og oftest i deres mest velsmagende form (eks. pølsehorn, myslibar, slik, kage m. m). Det kan betyde, at vi får spist mere, end vi i virkeligheden ville og har brug for.

Konklusionen er derfor, at vi skal fortsætte med at spise kartofler, ris, pasta, grøntsager og frugt og sende vores forbandelser til detailhandelen og industrien, som lokker os til at spise mere, end vi vil.

Bananer feder kun, hvis vi spiser flere kalorier end vi forbrænder. Ellers er de en god næringskilde. Sukker er ikke giftigt, men indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor anbefales det at spise det i mindre mængder. Vi kan godt blive mæt af sukker, men mad med protein og fibre mætter bedre.

Hvis du får lyst til at spise kulhydrater, kan vi anbefale spaghetti med kødsovs:

Kødsauce – opskrift til 4 personer

400g hakket oksekød
150g løg, i tern
4-6 fed hvidløg, i tern
2 spsk. olie
350g rodfrugter, groftrevne
2 ds hakkede tomater
1 ds konc. tomatpure
2 spsk. balsamicoeddike eller citronsaft
1 spsk. basilikum
1 spsk. oregano
Evt. 1-2 dl oksebouillon
Salt og peber

Varm olien op i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem stege til de bliver klare.

Tilsæt hakket oksekød, lad det blive brunt og tilsæt derefter rodfrugter, hakkede tomater, tomatpure, basilikum og oregano, og krydr med salt og peber. Læg lå på gryden og lad den simre i ca. 30 min.

Tilsæt evt. bouillon, hvis kødsaucen virker ”tør”. Slut af med lidt balsamicoeddike…. og selvfølgelig spaghettien :)

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Alt du skal vide om kulhydrater
21/08/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Bedre selvværd og mere motion får unge hurtigt tilbage i uddannelse

Når unge frafalder en uddannelse, har det langvarige konsekvenser.
Det gælder både for den enkelte, for skolerne og for samfundet som helhed. Det er velkendt, at skolernes taxametersystemer lider, når frafaldet er stort, og det er også klart for alle, at det at stoppe på en uddannelse er en svær personlig beslutning. Alt for ofte skyldes frafaldet nemlig ikke, at den unge målrettet vil noget andet med sit liv, men derimod følelsen af ikke at magte hverdagen, ikke at slå til, ikke være klar nok fysisk og psykisk.

Desværre er der i hele landet et særligt stort frafald blandt unge på erhvervsskolerne. Blandt de 50.000, der i 2012 begyndte på en erhvervsuddannelse, var fire ud af 10 i løbet af fem år holdt op på deres uddannelse uden at have fuldført hverken den afbrudte eller en anden erhvervsuddannelse. Det er dyrt for vores samfund.

Heldigvis er der aldrig skygge uden lys. På Ubberup og på de øvrige danske højskoler har vi gode resultater med at bringe unge tilbage i uddannelsessystemet – og vi gør det både hurtigt og effektivt.

Ensomhed og overvægt medvirkende til frafald

Frafald blandt unge er ikke blot ulykkeligt for den enkelte. Det er samtidig et stort og kostbart ressourcespild for samfundet. Hvert år bruger Danmark mindst 1 mia. kroner på afbrudte uddannelser. Det svarer til, at hver kommune gennemsnitligt spilder 10 mio. kr. årligt på uddannelsesfrafald.

Frafaldet er størst på erhvervsuddannelsesområdet – netop det område, hvor mange arbejdsgivere leder med lys og lygte efter dygtig og motiveret arbejdskraft.

Op mod halvdelen af erhvervsskoleeleverne oplever, at de ikke har nogle venner eller familie at tale med, herunder ingen forældre, som de føler, de kan betro sig til, når de har personlige udfordringer. Og for rigtig mange af disse unge, er det svært at få opbakning hjemmefra. De er fra de såkaldte ’ikke-uddannelsesvante hjem’.

Samtidig har mange af dem det svært mentalt, og en stor del af dem kæmper samtidig med overvægt. Omkring hver tredje dreng på erhvervsskolerne med selvrapporteret lav mental sundhed er også overvægtig.

De unge og erhvervsuddannelserne står altså over for store udfordringer. Den gode nyhed er, at danske højskoler – ikke mindst Ubberup – har fantastiske resultater med at bringe unge tilbage i uddannelse. Vi tager nemlig fat i de centrale faktorer sammen med vores elever – vi opbygger selvværd, vi skaber fællesskab og bygger venskaber og hjælper den enkelte med at sætte egne mål og gå efter dem. Og det batter!

Højskolen er den direkte vej tilbage i uddannelse

Et højskoleophold øger generelt set tilbagevenden til uddannelse med 17 %. Det er i sig selv markant, men effekten er endnu større for unge, der falder fra en erhvervsuddannelse – her er det hele 27% flere end ellers, som vender tilbage til uddannelse efter et højskoleophold.

Og når det kommer til unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, så er det hele 55 % flere af de unge, der vender tilbage til uddannelsessystemet efter et højskoleophold.

På Ubberup er vi særligt gode til unge med de problemer, som vi hyppigt ser på erhvervsuddannelserne – overvægt, manglende selvværd og ensomhed. Vi har fokus på livsstilsændring, og vi arbejder med at give den enkelte elev bedre fysisk og mental styrke, så de bliver bedre til at træffe beslutninger om eget liv.

Og det lykkes vi med. Over 90 % af vores elever føler sig bedre i stand til at tage beslutninger om eget liv efter opholdet. Det viser vores elevevalueringer.

I marts 2019 blev Ubberup Højskole bevilget 100.000 kr. af Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. De penge skal gå til arbejdet med at få flere unge mænd, som har afbrudt en uddannelse og er fra ’ikke-uddannelsesvante hjem’, på højskole og derefter tilbage i uddannelse igen. Indsatsen vil blive afviklet i samarbejde med job- og ungecentre i kommunerne, lærere, studievejledere, forældre og de unge selv.

Der er flere muligheder for hjælp til at finansiere et højskoleophold. Dem kan du læse mere om her.

Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Sundhedsstyrelsen.

Vi skaber fællesskaber og venskaber – og gennem motivation og udfordringer giver vi den enkelte redskaber til øget selvindsigt, selvværd og personlig udvikling.

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

no responses
Bedre selvværd og mere motion får unge hurtigt tilbage i uddannelse
07/11/17 Livsstilsblog , Motion , Motivation # , , ,

Sådan får du motivation

 

5 tips til at øge din motivation for at træne

Kender du det? Du har planlagt med dig selv i flere dage, at det netop er i dag, du skal have lavet din træning. Men nu, lige i dag, passer det alligevel ikke særlig godt. For du er træt oven på en lang arbejdsdag og det regner lidt udenfor, så hvorfor ikke bare skubbe løbeturen til en anden god gang?

Hvis du er en af dem, som har svært ved at få lavet dine ugentlige fysiske aktiviteter, så er dette blogindlæg relevant for dig.

En af Ubberup Højskoles tidligere idrætsundervisere, Elisabeth Verdich, giver dig 5 gode råd til, hvordan du kan forøge din motivation:

  1. Udskyd ikke din træning

    Læg mærke til om du ofte udskyder din træning og bruger energi på at diskutere med dig selv, om du skal afsted eller ej. Øv dig i at skubbe tankerne til side når de opstår.

    Tænk på hvor meget energi og tid du bruger på at forhandle med dig selv – og hvor meget energi og selvtillid du omvendt får af at handle på dine beslutninger med det samme.

  2. Husk på: Du har aldrig fortrudt en træning

    Når du står og kigger på løbeskoene, badmintonketsjeren eller fitnesskortet og bare ikke ORKER det, så husk på den følelse, du har, når du har været aktiv. Det er de færreste, der er motiverede hver gang de skal træne, men det er også virkelig sjældent at der er nogen der fortryder en træning. Tværtimod.

    Du kan minde dig selv om, hvor godt du har det efter træning, ved at skrive ned hvordan du har det, næste gang du har været aktiv.

    Hæng sedlen op og øv dig i at se motion som en gave til dit fysiske og psykiske velbefindende – ikke som en straf.

  3. Find en motionsform, du kan lide

    Hvis motion for dig udelukkende er et middel til at opnå et mål med, kan det være svært at bevare motivationen på sigt. Hvis du kun har målet, som fx vægttab eller større muskler for øje, risikerer du at køre træt i din træning.

    Se dig om efter en aktivitet, som du rent faktisk holder af at lave og som giver dig et udbytte ud over det rent fysiske. Du vil ofte også kunne presse dig selv mere i en motionsform, som du også finder glæde og mening med at lave.

  4. Tænk over om forpligtigelse er vigtigere end fleksibilitet

    Hvis du ofte vælger motionsform efter fleksibilitet, fx ved indmeldelse i et fitnesscenter, men ikke får det brugt, skal du måske overveje, om du skal vælge noget du føler dig mere forpligtiget til.

    Mange af os har et travlt liv, hvor det at skulle forpligtige sig til en fast ugentlig træning, fx i en forening, kan virke uoverskueligt og næsten grænseoverskridende. Men det forpligtigende element, og det ikke at skulle tage stilling fra gang til gang, er faktisk elementer, der kan blive afgørende for, om du holder ved din træning.

    Overvej om 1 træning om ugen, der bliver til noget, ikke er bedre en 3 udskudte eller aflyste træninger, der bare giver dig dårlig samvittighed.

  5. Boost din trænings-selvtillid med daglige sejre

    Giv dig selv lidt credit og lav en liste med Small, Medium og Large-aktiviteter ud fra dit eget fysiske niveau. Pointen er at du hver dag skal lave en ting fra listen, men du skal klappe dig selv lige meget på skulderen om det den dag bliver en Small, Medium eller Large- aktivitet. Sejre giver blod på tanden og højner din motivation for at gøre mere.

    Der er stor forskel på, om du slår dig selv i hovedet fordi det kun blev Netflix den aften, eller om du fejrer dig selv, fordi du så Netflix OG tog 10 mavebøjninger og 10 armstrækninger den aften. Måske har du lyst til mere næste dag. Byg dig selv op, i stedet for at tale dig selv ned.

    Din liste kunne se sådan ud:

Elisabeth Verdich. Master i Idræt og Velfærd og Daglig Underviser på Ubberup Højskole

Elisabeth Verdich er Master i Idræt og Velfærd og tidligere underviser i idrætsfag på Ubberup Højskole. Hun arbejder i dag som udviklingskoordinator i Roskilde Kommune.

no responses
Sådan får du motivation