Efterår 2018

Efterår 2019

15 UGER + 4 DAGE FRA 1. SEPTEMBER – 19. DECEMBER

Få overvægt af energi og nye vaner fra 1. september

Kom med på vores livsstilsophold til efteråret og gør noget helt fantastisk for dig selv. Hos os kan du starte en helt ny livsstil med nye vaner, nye drømme og nye, spændende bekendtskaber.

Som elev på Ubberup Højskole vælger du mellem en lang række spændende fag, du spiser sund og velsmagende mad hver dag, går i dybden med den mentale del af en livsstilsændring - og du bliver en del af et unikt fællesskab.

Vi træner i hold, bakker hinanden op og alle kan være med. Aldersmæssigt har vi elever i alle aldersgrupper - fra 18 år og opefter.

OM AT GÅ PÅ UBBERUP HØJSKOLE

✔ Du dyrker motions- og idrætsfag og kommer i god form, får øget velvære og styrker kroppen

✔ Du skræddersyr dit eget ugeskema med de fag, der passer til dit fokus

✔ Du kan få individuel coaching, søvncoaching og kostvejledning gennem opholdet

✔ Du bliver klogere på madens betydning for sundheden

✔ Du møder nye venner - måske for livet

✔ Du kan opnå et vægttab (Link til forskningsstudie)

✔ Du kan opnå en varig livsstilsændring

✔ Du udvikler dine kreative sider

"Ubberup Højskole er stedet hvor nye vaner implementeres, drømme realiseres, minder skabes og venner findes.

For mig var et ophold på Ubberup Højskole en lifechanger. Det var en personlig udviklingsrejse som bredte sig over mange flere spektre end bare en sundere livsstil og et vægttab, som var mine største ønsker da jeg startede.

De sødeste og mest professionelle folk hjælper og guider dig med at opnå de mål du har gennem de forskellige fag, som skolen tilbyder. Derudover er det 3 helt fantastiske måneder som består af skønne dage og lange nætter fyldt med blandt andet grin, brætspil, kreativitet, bålhygge, leg og tv-hygge både i selskab med dig selv og med nye søde bekendtskaber.

Det er en følelsesmæssig, udfordrende, sjov, udviklende og fuldstændig fantastisk rejse at være på Ubberup Højskole og jeg vil anbefale ALLE jeg kender at gøre det. Tag 3 måneder ud af kalenderen og invester den tid i dig selv – du vil ikke fortryde det”

Signe Goldbæk, tidligere elev på Ubberup Højskole

Signe Goldbæk_Ubberup Højskole