Efterår 2012

Efterår 2012

Efterår 2012

15 uger fra 2. september - 15. december 2012

Kursuspris pr. uge:
1.490 kr. for dobbeltværelse
1.890 kr. for enkeltværelse  

Derudover tillægges kr. 300,- pr. uge. Beløbet dækker rejse til Island. Rejsen er obligatorisk og kan ikke fravælges.

 

 

Alle kan lære at leve sundt. Det er vigtigt, at den sunde livsstil holder i længden og bliver en del af hverdagen – også når man forlader højskolen. Derfor arbejder vi ikke med slankekure, trylledrik og hurtige lette løsninger, men ser derimod det lange sunde træk, som skolens måde at lægge livsstilen om på.

Nogle af vores fag handler om at give dig mulighed for lære dig selv bedre at kende, finde din egen motivation og det, der virker for dig. Derfor siger vi, at vi har fokus på det hele menneske, når vi arbejder med sund livsstil.

Rejse til Island
På efterårskurset rykker vi hele højskolen til Island. Vi tager afsted fra Højskolen den 1. november og er retur den 8. november. PÅ rejsen vil vi udfordre den fantastiske islandske natur og få masser af kulturelle oplevelser.  

Vi spiser godt
Kostfilosofien på Ubberup Højskole kan sammenfattes til ”godt, sundt og uden afsavn”. Vi spiser sammen seks gange om dagen: tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Vores køkken laver lækker dagligdags mad med masser af grønt og groft, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Vi bevæger os
Idræt og motion er en vigtig forudsætning for et sundt liv. Derfor fylder idrætsfag meget på skemaet på Ubberup Højskole. Vores motto er, at alle skal deltage, så godt de kan – og at det er godt nok!
Vi tilbyder mange forskellige måder at bevæge sig på, så det er muligt for dig at finde det, du bedst kan lide og som passer bedst til dine behov, men også at du får mulighed for at flytte grænserne for det du kan. Fælles for alle idrætsfagene er, at latter, leg og lærdom går hånd i hånd – vi synes idræt skal være sjovt, selvom det også kan være hårdt og udfordrende.
”Sport er blevet skidesjovt. Kombinationen af at blive holdt fast og presset - og så yde det, du kan og blive rost for det - det er bare fantastisk”. Elev på Ubberup Højskole

Vi tager udgangspunkt i dig
Eleverne på Ubberup Højskole kommer med meget forskellige ønsker og udgangspunkter. Som elev får du mulighed for individuel hjælp af vores diætist, der udregner, hvor mange kalorier lige netop du anbefales at spise dagligt. Gennem individuel kostvejledning foreslår vi, hvordan du kan sammensætte din kost, , ligesom du også tilbydes individuel coachingforløb eller gruppesamtaler.
Lærere og idrætsvejledere hjælper dig også med at finde din vej til effektiv træning og motivere dig til at yde en ekstra indsats.