Skrevet af admin, tir, 11/22/2011 - 14:45
Coop, Aalborg Universitet og Ubberup Højskole har med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen søsat et nyt banebrydende samarbejde, der sender medarbejdere fra alle funktioner, niveauer og butikskæder i COOP-koncernen på livsstilskursus på Ubberup Højskole.
I alt 25 medarbejdere – både lagermedarbejdere, kasseassistenter og butikschefer – fra SuperBrugsen, IRMA, Fakta, Kvickly og centrale Coop-funktioner deltager i et kursusforløb på Ubberup Højskole. hvor De lærer om sund livsstil og får inspiration til at ændre små og store vaner i hverdagen, så de får større personligt, familiemæssigt og arbejdsmæssigt overskud.
Kurset er fordelt på 2 introdage samt 3 opfølgningsdage og indeholder undervisning i ernæring, idræt, psykologi, fysiologi, kostberegning og kostvejledning. Når deltagerne har gennemført kurset vil de erfare, at de har fået mere energi og overskud på jobbet og i fritiden. De vil have viden om sund ernæring og bevægelse og vil som regel opnå en sund vægt. De vil vide, hvordan de kan leve godt og sundt, og hvordan de kan gøre den sunde livsstil til en permanent del af deres eget, deres familiers og deres kollegaers liv.


